Gå til hovedindhold

Kom til fest for faglærte den 8. juni kl. 17-18.30

Brøndby Kommune vil hylde de faglærte og sætte fokus på den store betydning, de har for vores lokalsamfund og erhvervsliv. For anden gang inviteres nyuddannede faglærte Brøndby-borgere derfor til fejring på Rådhuset.

11. maj 2026

Indhold

    Nyuddannede faglærte fortjener en markering af deres indsats - ligesom de unge der gennemfører en gymnasial uddannelse. Den holdning er baggrunden for, at Brøndby Kommune nu for anden gang inviterer til fejring af ny-udlærte Brøndbyborgere. 

    Det er den 8. juni 2026 kl. 17-18.30 i Kommunalbestyrelsens Mødesal på Brøndby Rådhus, hvor deltagerne vil modtage et diplom, der vil være taler og lidt lækkert at spise.

    I februar i år blev nyuddannede faglærte for første gang fejret på rådhuset, da 15 social- og sundhedsassistenter, elektrikere, VVS'ere, tandklinikassistenter, låsesmede, ejendomsserviceteknikere og salgsassistenter m.m. fik overrakt diplom af borgmesteren. 

    En årligt tilbagevendende begivenhed

    Arrangementet blev taget så godt i mod, at kommunalbestyrelsen i april måned vedtog, at fejringen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed i juni måned.

    -    Der er brug for dygtige medarbejdere med mange forskellige uddannelsesbaggrunde for at få vores velfærdssamfund til at hænge sammen og den grønne omstilling til at lykkes. Derfor vil vi med den nye tradition gerne anerkende erhvervsuddannelser på lige fod med gymnasiale uddannelser, styrke faglig stolthed blandt faglærte og skabe synlighed omkring erhvervsuddannelser, siger borgmester Maja Højgaard.

    Er du selv blevet færdigudlært inden for det seneste år – eller har du en søn, datter, partner eller ven, der er blevet færdigudlært for nylig. Det kan også være, at du har haft en lærling eller god kollega, som fortjener at blive fejret. Så håber vi, at du vil hjælpe os med at sprede budskabet om Brøndbys fejring af faglærte. Familie, venner og kollegaer er også velkomne til at deltage. 

    Brøndby Kommune hylder ikke kun de nyudlærte – men også de arbejdspladser og mennesker, der gør en forskel for fagene og de nye faglærte Der er derfor også mulighed for, at nominere en person, der har haft en særlig betydning for din læretid. Det kan f.eks. være:

    • den kollega, der skaber et trygt og godt arbejdsmiljø
    • den svend, mester eller vejleder, der giver plads til læring og nysgerrighed
    • den medarbejder eller mentor, der gør en særlig indsats for faget eller arbejdspladsens kultur

    På aftenen vil nogle af de nominerede blive fremhævet, og Brøndbys faglige anerkendelse 2026 bliver uddelt.
    Tilmelding senest 5. juni 2026 på www.brondby.dk/fejring eller kui-brondby@brondby.dk

     

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Kultur, Idræt og Fritid

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 26 30
    E-mail: kulturidraet@brondby.dk

    Sidst opdateret: 11. maj 2026