Gå til hovedindhold

Ny app hjælper dig med at styrke dit hjemmeberedskab

Har du en nødradio, ekstra batterier og mad nok til at klare dig i tre døgn? Hvis ikke, kan den nye app Beredskabshjælp hjælpe dig godt på vej.

30. jun. 2026

Indhold

    Formålet er at gøre det nemmere for borgere at forberede sig på kriser og kritiske situationer og samtidig give mulighed for at melde sig som frivillig beredskabshjælper ved Hovedstadens Beredskab, når der opstår situationer, hvor beredskabet har brug for ekstra hænder.

    Vær forberedt

    Et stærkt beredskab begynder derhjemme. En vigtig del af at være forberedt på kriser og kritiske hændelser er at vide, hvad man skal gøre, og have tænkt situationerne igennem på forhånd.

    Derfor giver Beredskabshjælp adgang til viden, guides og tjeklister, der hjælper dig med at styrke dit hjemmeberedskab, så du og din husstand er godt rustet til potentielle kriser og kritiske hændelser.

    Appen samler råd fra myndigheder og organisationer, og indholdet er udarbejdet i samarbejde med Beredskabsforbundet. Guides og tjeklister kan gemmes på telefonen, så du har adgang til dem – også uden netværk.

    Gør en forskel, når det gælder

    Ved særlige hændelser, hvor beredskabet vurderer, at der er brug for ekstra hænder, sendes der en notifikation via appen, hvor du kan melde dig som frivillig beredskabshjælper. Du vælger selv, om du vil hjælpe i den konkrete situation.

    Det kan for eksempel være hjælp til fyldning af sandsække ved stormflod eller andre former for voldsomt vejr. Det kan også være ved længerevarende indsatser, hvor der er behov for hjælp til logistiske opgaver eller forplejning.

    Hvis du melder dig til en opgave, skal du bekræfte din identitet med MitID.

    Hent Beredskabshjælp

    Beredskabshjælp kan downloades gratis i App Store og Google Play.

    Slå notifikationer til, hvis du vil have besked, når Hovedstadens Beredskab har brug for frivillige beredskabshjælpere eller lægger nye guides i appen.

    Du behøver ikke oprette en profil for at downloade og bruge appen.

    Læs mere om appen hos Hovedstadens Beredskab
    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Staben for Politik og Organisation

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    Send sikker Digital Post

    E-mail: staben@brondby.dk

    Sidst opdateret: 30. juni 2026