Gå til hovedindhold

Omlægning af fjernvarmeledninger er i gang ved Brøndby Strand Centrum

Forberedelserne til en ny bymidte ved Brøndby Strand Centrum er i gang som en del af byudviklingsprojektet ’Fremtidens Brøndby Strand’. HOFOR blev færdige med omlægningen af vandledningerne i juli, og nu er Brøndby Fjernvarme i gang med at omlægge fjernvarmeledningerne. Arbejdet fortsætter gennem august og september.

12. aug. 2026

Indhold

    Arbejdet med at flytte og omlægge de forsyningsledninger, der ligger under parkeringsområdet ved Brøndby Strand Centrum er godt i gang. De eksisterende vand-, fjernvarme-, el- og spildevandsledninger under parkeringspladsen mod Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard og de omkringliggende arealer skal flyttes og omlægges, før de første byggerier for Fremtidens Brøndby Strand kan gå i gang.

    Omlægningen af ledningerne skal gøre plads til en mere åben og levende bymidte med et nyt hovedstrøg, butikker, boliger og et mobilitetshus, som er et moderne parkeringshus.

    Nu er Jensen Entreprise i gang med at omlægge fjernvarmeledningerne for Brøndby Fjernvarme. Arbejdet er begyndt og forventes at vare til og med september.

    Under arbejdet vil det fortsat være muligt at komme til og fra Brøndby Strand Centrum, handle i butikkerne og benytte Kulturhuset Brønden. Der vil også fortsat være parkeringsmuligheder, men en del af parkeringsområdet vil løbende være afspærret.

    Arbejdet med at omlægge fjernvarmeledningerne gik i gang i juli. Illustrationen viser, hvor de nye rør skal ligge.

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Fremtidens Brøndby Strand Sekretariat

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Har du en idé eller spørgsmål, så skriv til
    TMF-FremtidensBST@brondby.dk

    Træffetider i Strandboxen

    Strandboxen er de gule containere ved Kulturhuset Brønden

    Torsdage: 15.00 - 17:30

    Sidst opdateret: 12. august 2026