Gå til hovedindhold

Stor interesse og livlig debat om Fremtidens Brøndby Strand

Der var fuldt hus, stort engagement og mange spørgsmål, da Brøndby Kommune og Arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S mandag den 5. oktober inviterede til borgermøde om planerne for Fremtidens Brøndby Strand.

8. okt. 2026

Indhold

    På mødet blev der orienteret om planerne for en ny bymidte omkring Brøndby Strand Centrum med udgangspunkt i forslag til Lokalplan 344.

    Lokalplanen er den første lokalplan, der gør det muligt at realisere konkrete byggerier som en del af visionen for Fremtidens Brøndby Strand.

    To nye byggerier ved Brøndby Strand Centrum

    Forslaget til lokalplan omfatter to nye bebyggelser på den nuværende parkeringsplads mellem Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard, Brøndby Strand Station og Brøndby Strand Centrum:

    • Et mobilitetshus på cirka 14.800 m² i fem etager med parkering samt dagligvarebutikker og café i stueplan.
    • Et nyt boligbyggeri på cirka 12.000 m² med omkring 124 boliger og butikker i stueplan. Byggeriet bliver i 4-6 etager med mulighed for et tårn på 11 etager.

    På borgermødet kunne borgerne møde borgmester Maja Højgaard, formand for Teknik- og Planudvalget Vagn Kjær-Hansen samt repræsentanter fra Brøndby Kommune, Arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S og arkitekterne og udviklerne bag de konkrete projekter.

    Der var også faglige stande, hvor borgerne kunne stille spørgsmål, tale med de forskellige fagfolk og dele idéer og kommentarer til planerne.

    Mange spørgsmål og livlig debat

    Der var livlig debat og stor deltagelse fra de fremmødte borgere. Blandt spørgsmålene var blandt andet parkeringsforholdene, hvad der konkret skal bygges, hvilke butikker der kan komme til området, og hvordan der kan skabes gode, grønne områder og en attraktiv bydel, hvor mennesker har lyst til at bo og opholde sig.

    Du kan stadig sende et høringssvar

    Har du bemærkninger eller synspunkter til planerne, har du mulighed for at indsende et høringssvar.

    Forslag til Lokalplan 344 og Kommuneplantillæg nr. 13 er i offentlig høring frem til den 19. oktober 2026.

    Du kan læse planmaterialet og sende dine bemærkninger via lokalplanportalen

    Fotos: Peter Sørensen

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Fremtidens Brøndby Strand Sekretariat

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Har du en idé eller spørgsmål, så skriv til
    TMF-FremtidensBST@brondby.dk

    Kontakt

    Byplanteamet

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 48

    Send sikker Digital Post

    E-mail: tmf-byplan@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Sidst opdateret: 8. oktober 2026