Kommunalbestyrelsesmøde onsdag den 11. november 2026 kl. 17.00
Følg med, når kommunalbestyrelsen mødes og behandler en række aktuelle sager for Brøndby.
På dagsordenen er blandt andet en status på kommunens økonomi, godkendelse af de foreløbige visioner og fokusområder for strategien Brøndby 2040 og en orientering om Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i kommunen.
Derudover skal kommunalbestyrelsen behandle to forslag fra Dansk Folkeparti. Det ene handler om en opsøgende indsats mod ensomhed og mistrivsel blandt ældre i Brøndby, og det andet handler om at følge resultaterne på beskæftigelsesområdet.
Endelig skal kommunalbestyrelsen drøfte vedligeholdelsen af kommunens bygninger i 2027 og 2028 som led i et langsigtet arbejde med at passe på bygningerne.
Mødet foregår i Kommunalbestyrelsens Mødesal på rådhuset. Du er velkommen til at møde op og overvære mødet fra kl. 16.55.
Du kan også følge mødet hjemmefra på din smartphone eller pc eller via den gratis Kommune-TV-app.
Alle møder optages, så du kan se dem senere – enten hele mødet eller udvalgte punkter fra dagsordenen.
Dagsorden til møde i Kommunalbestyrelsen
Her finder du mødematerialet til Kommunalbestyrelsen.
Fra venstre: Henning Elmelund (A), Irfan Gilani (B), Henrik Dornfeldt (A), Lene Skallebæk (C), Michael R. Rugaard (C), Annette Andersen (O), Alexander Bruhn Skjøth (F), Poul Gaardbo (O), Henrik Bach (O), Hajg Zanazanian (A), Harun Muharemovic (A), Maja Højgaard (A), Syed Aejaz Haider Bukhari (A), Mona Fedders Prag (Ø), Fatih Baran (Ø), Anette Pilmark (A), Hans Blaaberg (O), Vagn Kjær-Hansen (F) og Berit Algreen Nilsson (A).
Kontakt
Staben for Politik og Organisation
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: staben@brondby.dk