Stil et spørgsmål til kommunalbestyrelsen
Alle borgere kan stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen. Det gælder også medlemmer af kommunalbestyrelsen. Spørgsmålene besvares på kommunalbestyrelsesmøderne, som begynder kl. 17.00. Det ordinære møde begynder, når spørgsmålene er besvaret.
Regler for spørgetid til kommunalbestyrelsesmøder
- Alle borgere i Brøndby kan stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen.
- Spørgsmålene anmeldes på mail til Staben for Politik og Organisation, Sekretariat
for politisk betjening mindst to hverdage før mødet, så der er tid til at vejlede
spørgeren i rammerne for spørgsmål og spørgetid samt forberede svar på mødet. - Spørgetiden ligger inden det ordinære møde. Et spørgsmål skal kunne stilles
indenfor to minutter, og der kan max stilles to spørgsmål pr. person. - På kommunalbestyrelsens møde svarer borgmesteren eller den ansvarlige
udvalgsformand på kommunalbestyrelsens vegne. - Spørgsmål må ikke vedrøre personsager, enkeltsager eller personale. Dvs.
spørgsmål må ikke indeholde personoplysninger eller vedrøre klager, som hører
hjemme i forvaltningen. - Spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares, vil blive besvaret skriftligt efterfølgende.
Vedtaget af kommunalbestyrelsen
Spørgetidsreglerne er vedtaget i kommunalbestyrelsen den 9. september 2026.

VI SENDER LIVE, når politikerne træffer beslutninger
Se møderne i kommunalbestyrelsen én gang om måneden. Passer det dig ikke at se det live, så kan du gense mødet – eller enkelte punkter – når du har tid.
Kontakt
Staben for Politik og Organisation
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: staben@brondby.dk
Sidst opdateret: 24. september 2026