Gå til hovedindhold

Tilmelding til grundlovsceremoni

For at få dansk statsborgerskab skal alle ansøgere deltage i en grundlovsceremoni i deres hjemkommune. Du skal selv tilmelde dig for at få godkendt din ansøgning om dansk statsborgerskab.

Indhold

    Grundlovsceremoni den 16. november 2026

    Det er Folketinget, der vedtager lov om indfødsrets meddelelse. Du kan derfor først blive dansk statsborger, når Folketinget har vedtaget et lovforslag, hvor du er optaget.

    Det er i øjeblikket uvist, hvornår den næste grundlovsceremoni for nye ansøgere kan afholdes. Det skyldes, at det seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse (L 98) bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget. Der er endnu ikke oplyst en dato for, hvornår et nyt lovforslag vil blive fremsat.

    Af hensyn til ansøgere, der allerede er omfattet af tidligere vedtagne lovforslag om indfødsret, afholder Brøndby Kommune en grundlovsceremoni den 16. november 2026.

    Ceremonien den 16. november 2026 er kun for personer, der allerede fremgår af et vedtaget lovforslag om indfødsrets meddelelse.

    Vi opdaterer siden, når der er nyt om et nyt lovforslag og den næste grundlovsceremoni.

    Tilmeld dig her senest den 19. oktober 2026

    I emnefeltet skriver du Grundlovsceremoni, og i beskeden skal du skrive:

    • Dit navn
    • Din adresse
    • Din fødselsdag (dag/måned/år)
    • Gerne dit telefonnummer

    Er du fritaget for Digital Post, kan du skrive til os på staben@brondby.dk. Du skal stadig skrive "Grundlovsceremoni" i titlen og i beskeden skal du oplyse: Dit navn, din adresse, din fødselsdag (dag/måned/år) og gerne dit telefonnummer.

    Kontakt

    Staben for Politik og Organisation

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    Send sikker Digital Post

    E-mail: staben@brondby.dk

    Sidst opdateret: 23. september 2026