Tak for mad – og nej tak til madspild!

Madspild findes både i landbruget, i produktionsvirksomheder, i butikker, i restauranter og i hjemmet.

Iflg. FNs verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion, skal vi stræbe efter at halvere det globale madspild per person inden 2030.

Den danske organisation ONE/THIRD opgør de danske husholdningers madspild til 235.000 tons om året. Det er altså mad, der kunne være spist.

I kroner og ører svarer det til, at de danske husstande smider ca. 6 milliarder kroner ud om året - og belaster klimaet unødigt med, hvad der svarer til ca. 3,4 % af Danmarks samlede udledning af klimagasser.

En simpel vej til en hverdag med mindre madspild og mere overskud er at indføre 1-2 faste restedage. Vi kalder det OverskudsOnsdag. For så får man samlet op på resterne midt på ugen, før de bliver for gamle.
Men du kan selvfølgelig lave restedage, lige når det passer dig.

Laver du madplaner, kan det være en fordel ikke at lave dem for en hel uge ad gangen, men fx for 3 dage - og så have en OverskudsDag inden I køber ind til de næste 3-4 dage.

Hvad er OverskudsOnsdag?

På OverskudOnsdag skal du ikke bruge tid til at købe ind og planlægge aftensmaden. Du skal bare bruge de ting, du allerede har på lager i skabe og skuffer - og du undgår, at noget ligger for længe på køl og frys og bliver uspiseligt.

Med OverskudsOnsdag får du overskud på både bankkontoen og klimakontoen. Samtidig får du overskud til motion, samvær, huslige pligter og leg eller alt det andet, der giver mening for netop dig.

På en OverskudsOnsdag får hele familien noget, de kan lide. Men ikke nødvendigvis det samme. Tænk på det som en buffet med både brød, pålæg og små lune retter fra dagene før.

Med De 6 P'er blive små rester hurtigt til nye retter: Pandekager (eller vafler), pita, pinde (spyd) er nemme at lave eller have på lager.

Pizza, pie (tærter) og "Putterdej" giver ny indpakning til de små rester - hav evt. færdiglavet dej klar på køl eller frost, hvis du vil spare tid.

De 6 P'er kan også gå med i madpakken - ligesom reste-retter, der kan varmes, hvis man har mulighed for det.

Vær MadModig

• Brug det du har i køleskabet, fryseren eller køkkenskabene
• Tænk i små portioner – det er nemt at lave flere forskellige restemåltider som buffet. Eller lav én gryderet med mange små rester i.
• Prøv nye sammensætninger. Hvordan smager fx madvafler med rødkål?
• Smag dig frem – brug krydderier, saucer og ost til at samle retten.
• Mange retter kan laves i airfryer, vaffeljern eller blender - så skal de ikke kede sig længere.
• Husk brødet - inden det bliver for tørt sidst på ugen.

Skulle maden kikse, så gør du det bare bedre næste gang.

Fodr din chatbot og få ny inpiration til restemad

Er du en af dem, der har taget chatbots til dig? Så er det helt oplagt at fodre din bot med stikord om indholdet i dit køleskab eller fryser, og se hvilke retter den kan foreslå.

Runken og slatten

Selv om grøntsagerne er blevet lidt slatne eller kedelige, er de ikke klar til at ryge i Madaffald endnu.

Slatne grønsager kan stadig få nyt liv i en gryde, på en pande eller i ovnen. De kan være svære at rive, men de kan snittes eller blendes.

Læg dem i koldt vand

De fleste grønsager kan blive friske igen ved at blive lagt i koldt vand.

Har du salathoveder eller kål, skærer du det yderste af stokken af. Så kan det igen suge vand.

Har grønsagerne fået brune pletter, kan de skæres bort, og du kan bruge resten af frugten eller grønsagerne - så længe der er tale om friske grønsager (Kilde: Fødevarestyrelsen).

Slut med at skrælle

Skræller er også madspild!

I dag, hvor vi køber de fleste kartofler og rodfrugter i supermarkedet, er de allerede vaskede og skrubbede, og det er ikke nødvendigt at skrælle grønsagerne.

Mange storkøkkener er holdt op med at skrælle kartofler og rodfrugter. I stedet nøjes de med at skære top og bund af og skylle grønsagerne i koldt vand, inden de bruges i supper, gryderetter og andre ting.

Brug resterne:

Skræller du det alligevel, kan skrællerne friturekoges og drysses med salt. Så har du de lækreste chips.

Rødbeder kan godt have en tendens til at blive hurtigt brændte, så hold særligt øje med dem.

Brug resterne på en OverskudsOnsdag:

• Biksemad med grøntsager – steg rester sammen med kartofler, ris eller kød. Top med spejlæg.

• Grøntsagssuppe – kog og blend grøntsager. Supplér evt. med kartofler eller linser.

• Grøntsagstærte eller restepizza – fyld tærte eller pizza med rester af grøntsager og ost.

• Wok eller stegte ris/nudler – snit kål, gulerødder, porrer m.m. og steg hurtigt med krydderier.

• Blend kogte grønsager og smag dem til med krydderier. Spis det på brød, evt. under kødpålæg.

• Grøntsagsfrikadeller – riv grøntsager, bland med æg og havregryn - og evt. hakket kød. Steg de små deller på panden eller i ovn eller airfryer.

• Dressing, pesto eller dip – blend bløde grøntsager med olie, eddike eller yoghurt.

• Grøntsagsvafler – lav vafler af kartofler, squash eller spinat. Se mere under temaet "Ka' det vafles?"

• Tortilla med grøntsagsfyld – brug rester af wok eller bagte grøntsager i wraps.

Ristet brød

Det kan virke banalt. Men tørt brød bliver faktisk bedre, hvis man rister det.

Ristet brød kan spises med pålæg eller som tilbehør til suppe og gryderetter. Det er også oplagt til toast. Smør brødet med smør - eller måske sennep eller ketchup - og læg rester af pålæg og ost på. Toast kan både steges i smør eller olie på panden, lægges i et toastjern eller laves i ovn og airfryer.

Croutoner - i salaten eller som snacks

Croutoner er ristede brødterninger, der typisk bruges i salat. De kan varieres med alverdens krydderier - og laver du dem lidt grovere, kan de også bruges som snacks med dip til.

Rugbrød

Skiver af rugbrød skåret i tern vendes med:

• Lidt olie
• Krydderier fra skabet
• Evt. hvidløg og en rest bacon, hvis du har. Bruger du bacon, så skær ned på salt og olie.

Fordel brødternene i et lag på en bageplade med bagepapir og rist dem i ovnen ved 200° C i 12- 14 min., til de er sprøde.

Hvidt brød, grovbrød

Franskbrød eller grovbrød skåret i tern. Både flutes, boller, toast, surdejsbrød og alt muligt kan bruges. Vend brødternene med:

• Lidt olie
• Krydderier fra skabet eller krydderurter
• Salt

I almindelig ovn:

Fordel brødternene ud på en bageplade beklædt med bagepapir og rist dem i ovnen ved 200 °C (varmluft) i 10-15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.

Airfryer:

Bruger du airfryer, er tiden lidt kortere, ca. 10 minutter, men prøvesmag dem og giv dem evt. lidt ekstra tid. Har du en trådkurv til din maskine, kan du bruge denne.

Croutoner kan opbevares i en lufttæt beholder i op til et par uger, så du kan godt lave lidt større portioner samtidig. Bliver de bløde, kan du riste dem et par minutter i ovnen eller airfryeren.

Snacks

Hvis du skærer brødet i grove stykker, kan de bruges til snacks med dip til.
Dippen kan laves af rester af surmælkprodukter - eller ketchup - smagt til med krydderier eller krydderurter alt efter, hvad du har i skabe og skuffer.

Müsli og crumble

• Smuldr rugbrød og rist det med små stykker bacon og krydderurter på panden. Spises som tilbehør på en OverskudsOnsdag.
• Smuldr rugbrød og rist det i honning med nødder og solsikkekerner. Brug evt. sesamfrø, græskarkerner, tranebær eller rosiner. Brug evt. figenstænger skåret i mindre stykker.
• Tør rugbrød i ovn eller airfryer og bland det med sukker til ymerdrys. Kan blandes med havregryn eller andre flager.
  Tilsæt evt. rosiner eller anden tørret frugt.
  Det kan også bruges til æblekage eller crumble på kager.

Rasp

I gamle dage var rasp en fast bestanddel af køkkenet. Husmødrene lavede det selv af brødrester - eller købte den hos bageren, der brugte ovnens overskudsvarme til at tørre gårsdagens brød.

Mange bagere sælger stadig rasp.

Du kan bruge alle former for lyst brød. Brød med kerner egner sig dog ikke så godt til panering men kan godt bruges som fyld i en dej eller fars.

Sådan gør du:
Skær brødet i mindre stykker og put dem i en blender eller foodprocessor. Du bestemmer selv, hvor fin eller grov din rasp skal være.

Fordel krummerne i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir og bag dem ved svag varme, omkring 100 grader i ca. 25-30 minutter, indtil raspen er helt sprød og evt. let gylden.

Kig til det undervejs og rør evt. i krummerne, så de bliver sprøde hele vejen rundt.

Er raspen for grov, kan du evt. give den endnu en tur i blenderen eller med stavblenderen efter tørring.

Rasp kan holde sig ca. 2-3 måneder i en lufttæt beholder.

I fars
Fars bruges til frikadeller og farsbrød og laves af hakket kød sammenrørt med flere ingredienser, bl.a. mel, mælk, æg og krydderier.

Tidligere lavede man rasp af ristede, tørrede brødrester og brugte dem i fars i stedet for det dyre mel. Men du kan faktisk også tilsætte brød i tern, som du opbløder i mælk eller bouillon eller anden væde.

Undgå skorperne - medmindre de kan udblødes først. Giv dem evt. en tur med stavblenderen.

I dej
Rester af brød kan tilsættes dej til brød og kager. Det kan evt. udblødes i vand eller mælk, inden du tilsætter dem til dejen.

Hvis det er helt tørt, kan det rives og tilføjes til en dej.

Vafler
Ka' brød vafles?

Ja, du kan selvfølgelig også bruge brød i vafler, bare riv det i mindre stykker.

Vi har forsøgt at tilsætte croutoner til en vaffeldej. Det blev helt fint, men croutonerne blev opløst i dejen.

Se flere opskrifter og ideer i sektionen om vafler.

Reste-ris og kogte kartofler er perfekte som udgangspunkt for nye retter. Det samme er kogt pasta, couscous og bulgur. 

Brug resterne:

• Stegte ris – steg kogte kolde ris med grønt, krydderier og evt. kød på panden. Brug krydderier, soya og hvad du ellers har i skabet til at give dem smag.
• Brasekartofler - skær kartoflerne i mindre stykker og steg dem med krydderier eller krydderurter på panden eller i airfryeren
• Vafler – både ris, pasta og kogte kartofler kan bruges i vaffeldej eller som fyld i pandekager.
• Brug kogte ris og kartofler i fars, dej og suppe
• Pastasalat – brug rester af pasta sammen med rester af grøntsager, kød eller bønner. Lav en dressing af surmælksprodukter eller tomatpuré smagt til med krydderier, krydderurter eller andet, du har på lager.

Du vælger selv, om du vil bruge hjemmelavede eller færdiglavede pandekager, tortillas, pitabrød eller en færdiglavet dej fra supermarkedet. Det kunne fx være tærte-, pizza- eller måske butterdej.

Du kan også variere pandekagerne med injera fra Eritrea eller med gözleme fra Tyrkiet. De retter finder du under Overskudsmad fra hele verden.

Fyld pandekager (eller tortillas) eller pitabrød med rester af kød, ris og kogte grønsager.

Brug rester af brød, ost, hytteost eller fløde til at lave pies og tærter. Brug dine små rester på pizzaen eller lav små pakker af putterdej...

Prøv også at tilføje kold pasta, kartofler eller ris til fyldet - eller eksperimentér med dine middagsrester på nye måder. Coleslaw eller salat med dressing kan såmænd også bruges - også selv om retten skal i ovnen eller på panden.

Er du madmodig nok, kan du også prøve syltede agurker og rødbeder, en rest grød eller brød - eller hvad du ellers gemmer i skabe og skuffer. Ingen rester er for små til De 6 P'er.

På pindene kan du stikke kødboller, kød i tern, kylling og grønsager.
Spis dem kolde med dip: Fx med tomater, agurker og peberfrugter.
Eller brug fx løg og squash, lav en lækker marinade og giv dem en tur på grillen.

Din paella behøver ikke være med dyr safran og skaldyr - tænk på det som en risret, hvor du selv bestemmer indholdet. Se opskrifter under Overskudsmad fra hele verden.

Brug evt. en rest surmælksprodukt og de krydderier, du ellers sjældent bruger, til at lave en dip.

Husk! Det er kun fantasien - og dit madmod - der sætter grænser.

TIPS!
Brug retterne fx til OverskudsOnsdag eller i madpakken.

Tærtebund af brødrester (til mad)

• 125 g brød (hvede eller rug)
• 50 g mel (fuldkorn eller fint)
• 3 g salt
• 100 g smør eller plantesmør
• 15 g vand

Sådan gør du:
Smuldr brødet - evt. i en minihakker eller blender. Tilsæt mel og salt.

Smuldr smørret i og saml dejen med vand.

Dejen hviler 15 minutter på køl, inden den rulles ud.

Forbages ved 170 grader.

Brug dine rester:
Trætte grønsager, krydderurter, kød, ost eller rester fra aftensmaden... alt kan bruges i tærten. Find evt. opskrifter til fyld på nettet.

Æggemassen kan tilsættes rester af ost eller surmælksprodukter.

Bag tærten færdig i 30-35 minutter ved 170 grader.

Opskriften er delt med tilladelse fra køkkenet på Vallekilde Højskole.

Sød rugbrødstærte

• 125 g rugbrødsrester
• 50 g mel
• 50 g brun farin
• 3 g salt
• 100 g smør eller plantesmør
• Evt. en skefuld vand.

Sådan gør du:
Smuldr brødet, evt. i minihakker eller blender.

Tilsæt mel, brun farin eller salt

Smuldr smørret i og saml evt. med lidt vand.

Lad dejen hvile på køl inden udrulning.

Bag 20-25 minutter på 170 grader.

Brug dine rester:
Denne tærtebund kan spises som tilbehør til kold frugtkompot og creme fraiche - eller bruges til alle mulige frugttærter. Find opskrifter på nettet.

Opskriften er delt med tilladelse fra køkkenet på Vallekilde Højskole.

Du kan gemme ris, pasta, kartofler, grønsager og frugt i vaffeldejen. Du kan lave dem med ost, pålæg eller bacon - eller pifte dem op med krydderierne "du aldrig bruger".

Du kan også bruge rester af brød og grød. Justér evt. dejen med lidt mel eller mælk, hvis den er for tyk eller tynd.

Vafler kan spises med frugt og bær fra haven. De kan spises med pålæg som sandwich eller som smørrebrød - eller du kan dyppe dem i en sovs.

Faktisk kan vafler nærmest spises med alt og til alt - så hvorfor ikke indføre en #WaffleWednesday?

Har du ikke et vaffeljern, kan du lave klatkager på en almindelig pande - eller prøv med æbleskivepanden.

Sprøde vafler - ca. 6 hjerteplader

• 5 æggeblommer
• 5 spsk varmt vand
• 100 g sukker
• 150 g mel
• 1/2 tsk bagepulver
• 5 stiftpiskede æggehvider

Pisk æggeblommer, vand og sukker til skum. Tilsæt bagepulver og mel og til sidst de piskede æggehvider. Dejen skal være tyk.

Bag vaflerne med det samme.

Brug dine rester:

Prøv med rester af kagepulver eller kakaopulver, hvis du har en rest i skabet.

Sukker kan erstattes af fx sirup eller sødemiddel.

Prøv også med knuste småkager i dejen.

Evt. reven citronskal eller appelsin (usprøjtede)

Frugtvafler - ca. 6 hjerteplader

• 150 g smør eller margarine
• 200 g sukker
• 4 æg
• 1/2 tsk salt
• 250 g mel
• 1 tsk bagepulver.

Rør det hele sammen i en skål og bag dem med det samme.

Brug dine rester:

Tilsæt 2 revne æbler, to bananer eller andre frugter.

Kanel, nellike, kardemomme, vanilje og lignende efter smag.

Evt. reven citronskal eller appelsin (usprøjtede).

Madvafler - ca. 6 hjerteplader

• 2 dl mel
• ½ tsk. bagepulver
• 1 tsk. salt
• 2 æg
• 2 dl mælkeprodukt eller plantedrik
• Evt. 2 spsk. revet ost eller flødeost.

Rør det hele sammen i en skål, og bag med det samme.

Brug dine rester:

• Mel og grød: Du kan bruge forskellige typer mel eller erstatte halvdelen med havregryn, boghvede eller hirseflager
• Du kan også bruge en rest grød. Bruger du grød, skal du måske bruge lidt mindre mælk.
• Grønsager: ca. 150 g revet rødbede, gulerødder, græskar, pastinak, persillerod, kartofler, sød kartoffel, squash, aubergine.
• Grønsagerne kan være rå og revet eller kogte og mosede. Er mosen meget tynd, så hold igen med mælkeprodukterne.
• Spinatvafler: 125 g hakket spinat. Bruger du frossen/optøet spinat, kan det være en fordel at dræne den for væde. Eller tilsæt lidt mere mel.
• Ost: 2 spsk revet ost
• Kød: 2 spsk bacon, hakket kød eller pålæg
• Andet: Brug krydderier efter smag.
• Andet: Tilsæt syltede agurker eller rødbeder
• Andet: Smag dem til med rester af pesto, sojasauce, engelsk sauce - eller hvad du har rester af i skabet.

Rengøring

1. Tag stikket ud af stikkontakten og lad vaffeljernet køle af.
2. Brug et stykke fugtigt køkkenrulle eller en let fugtig klud til at aftørre varmepladerne med.
3. Læg evt. en fugtig klud imellem de to plader i 10-15 minutter for at opbløde indtørret dej.

Brug gerne opvaskemiddel men ikke skarpe genstande.

Ordet menes at stamme fra "plukkekød" og være noget, man lavede på skibene. Biksemad laves traditionelt med kødrester, løg og kartofler, der steges på en pande og spises med spejlæg, syltede rødbeder og ketchup eller HP Sauce.

Men som med så meget andet kan man selv lave variationer over retten.

Brug dine rester:

• Kødet kan være bacon, flæsk, rester af flæskesteg eller koteletter, rester af lam, oksesteg eller bøf - eller hvad du har i overskud.
• Løg og kartofler kan suppleres af andre kogte grønsager, fx porrer eller kogte rodfrugter. Fx hvis du har kogt grønsagssuppe. Er de udkogte, så giv dem en tur med stavblenderen og spis mosen som tilbehør til biksemaden.
• Tilsæt snittet eller hakket kål
• Peberfrugter
• Tomater
• Squash eller aubergine.

Mange forbinder mousakka med Grækenland, men retten findes i forskellige udgaver på hele Balkan, i Egypten og i Mellemøsten. I Tyrkiet kaldes retten mussaka, i Egypten mesaga’ah og i Saudi Arabien muṣagga‘a.

Hvor italienerne bruger pastaplader til lasagne, består lagene i mousakka af tynde aubergineplader. Mellem pladerne laves en tomatsauce med eller uden hakket kød og en tynd mælkesauce, der enten kan være jævnet med æg eller med mel (bechamelsauce).

Brug dine rester:

I Grækenland laves Mousakka også i forskellige veganske varianter, som typisk spises på ortodokse fastedage. I Rumænien erstattes kød i lagene fx ofte af svampe eller sauterede løg og ris.

Andre steder i Middelhavsområdet og Mellemøsten spises mousakka med forskellige tomatsaucer krydret efter lokale traditioner. Den spises enten varm eller kold, men alle steder er der lag af auberginer og hvid mælkesauce.

Du kan fx variere opskriften med linser eller andre bælgfrugter eller tilsætte peberfrugter, løg, kål eller squash i tern.

Find dine rester frem – så kan de helt sikkert bruges til din egen bedste version af mousakka.

Tyrkere har en stærk gæstebudstradition, hvor der ofte laves rigeligt mad. Resterne fra sammenkomsterne er derfor oplagte til OverskudsOnsdag eller som en del af De 6 P'er.

Ka' tyrkisk mad vafles?

Selvom vafler ikke er en tyrkisk tradition, bruger de ofte dej til at pakke restemad ind i. Resterne af kød og grønsager kan naturligvis også vafles på dansk manér.

Tyrkerne laver fx Gözleme, som er gærpandekager med fyld af grønsager, kartofler eller kød. De bruges ofte som streetfood og på cafeer i de store byer - men kan også laves over bål, hvis du er til den slags.

Mange bager selv pandekagerne, men de kan også findes færdige i tyrkiske butikker i Danmark.

Grunddej - gærdej:

• 4 dl hvedemel
• 1,5 dl håndvarmt vand
• ½ tsk salt
• 1 spsk madolie
• ½ tsk tørgær for en blødere, let hævet konsistens
• madolie til stegning

Bland mel, tørgær og salt i en stor skål. Tilsæt vand og olie og ælt dejen i 5-7 minutter, indtil den er glat og elastisk. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve i 30-45 minutter.

I modsætning til danske pandekager skal den tyrkiske version lige som tortillas rulles ud.
Drys bordet med lidt mel, så dejen ikke hænger fast.
Del dejen i 4 lige store kugler og rul dem til en meget tynd cirkel, ca. 25-30 cm i diameter. Jo tyndere, jo bedre – det giver en sprødere pandekagepakke.

Pandekagerne foldes om fyldet inden de steges:

• Fyldet fordeles på den ene halvdel af pandekagen
• Derefter foldes den anden halvdel af dejen ind over fyldet
• Klem kanterne godt sammen - evt. med en gaffel - så du får en pandekagepakke.

Pandekagepakkerne steges i olie på en pande i 3-5 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.

Server Gözleme sammen med en salat eller brug dem i madpakken. I Tyrkiet synes de at en skefuld yoghurt klæder alt - så det kan du eventuelt også prøve.

Brug dine rester til fyldet:

• Spinat, enten frisk eller fra frost, hvor du hælder væden fra, når spinaten er tøet op.
  Du kan også bruge andre grønsager, som du har i overskud.
• Ost, fx feta, halloumi, mozzarella eller andre rester
• Kartoffelmos - bland gerne krydderurter eller krydderier i løg, hvidløg
• Friske krydderurter, fx persille, oregano, merian, timian osv.
• Salt og peber

Hvert lokalområde har sine variationer

Nogle bruger pandekager uden gær, så de minder om de danske, dvs. en flydende dej, der efterfølgende pakkes om fyldet.

Ved den ægæiske kyst bliver Gözleme fyldt med fx spinat og vilde urter som brændenælder, cikorie og mynte, ofte blandet med hvid fetaagtig ost. Oplagt, hvis du laver bålmad.

Langs Sortehavet dyrkes fx kål og porrer og andre grønsager. Derfor bruges de også i fyldet evt. sammen med de lokale oste.

I Anatolien fylder man Gözleme med hakket lamme- eller oksekød, kartofler og stærke krydderier som paprika og spidskommen.

I storbyerne, bl.a. Istanbul findes der mange forskellige udgaver af både salte og søde Gözleme, og de findes både på restauranter og som streetfood.

De søde udgaver spises med tahin og sukker, men bananer og chokolade er også værd at prøve.

Prøv også Gözleme i madpakken.

Eritrea ligger i den nordøstlige del af Afrika, nord for Etiopien og syd for Sudan. 

Injera er en traditionel ret i både Etiopien og Eritrea og varierer en smule fra område til område.

Retten består af en surdejspandekage, som anrettes som et fad med små retter ovenpå. Så rives små stykker af pandekagen af og foldes omkring de små retter, fx gryderetter, spinatretter eller ‘shiro’, som er en kikærtepure. Man spiser altså med fingrene.

Injera er en populær ret, der serveres til alle højtiderne. Særligt gryderetterne med kød fejrer fastens afslutning.

Under den kristne ortodokse faste (herunder påske og jul), spises injera oftes med linseretter, spinat eller shiro, der er en linsepuré. Men retterne kan varieres ift. hvilken mad du har i overskud.

Er surdejspandekagen for kompliceret, kan du godt bruge en almindelig dansk madpandekage.
Du kan også fint bruge rester af boghvedemel, hirsemel eller andet i dejen.

Grunddej til pandekagerne

Originalt laves injera med den lokale kornsort teff, grahamsmel, hvede og hirsemel.
Teff er glutenfri og kan købes i helsekostforretninger.

I en mere dansk udgave kan du bruge

Opskrift til grunddej

• 500 g hvedemel
• 250 g hirsemel
• 75 g grahamsmel
• 1-2 skiver rugbrød, gerne tørre
• ½ pakke gær
• Lidt salt

Sådan gør du:
Rist meltyperne på en tør pande, indtil det skifter farve. Melet filtreres med en si.

Udblød rugbrødsskiverne i en skål med vand, så de bliver grødagtige. Tilsæt dem i skålen med mel.

Derefter skal dejen æltes grundigt. Tilsæt vand indtil dejen føles tyndere i konsistensen. Dejen skal være flydende som pandekagedej.

Surdejen skal nu gæres natten (eller dagen) over ved stuetemperatur. Husk at røre rundt i dejen ind imellem, da den hæver en del.

Surdejspandekagerne steges på en meget varm, tør pande.

Tilsæt først en smule dej på panden, når den er helt varm (uden fedtstoffer). Når den bages, kan man se huller i surdejspandekagen. Bages ca. 1-2 minutter på hver side på en tør pande.

Der findes ikke en ‘rigtig’ måde at lave injera på - det handler om at prøve sig frem. Ellers er det også muligt at bruge helt almindelige madpandekager, så har du en dansk version af injera.

Brug dine rester:
Injera anrettes som et fad, med forskellige små retter ovenpå. Fx:

• Shiro - varm kikærtepure med tomatsauce:
  Hak 2 løg og 2 fed hvidløg.  Svits løg og hvidløg i lidt olie i en gryde til de ændrer farve. Tilsæt 2 hakkede tomater og lad det koge lidt.
  Tilsæt lidt kogende vand og lidt salt samt 4,5 spsk. kikærtemel i gryden. Lad det koge, indtil konsistensen bliver som en fast grød.
• Linseret - minder om indisk daal. Skyl linserne grundigt med vand og hæld dem i en gryde med vand. Lad linserne koge ud, til de er mosede, og tilsæt så lidt salt og olie.
• Spinat - enten frisk eller frosset. Sag til med det du har: lidt hvidløg, salt og peber, olie.
  Blandet salat, fx med agurker og tomat.

Andre muligheder:
Prøv med grønkål i stedet for spinat. Brug rester af tomatsovs med eller uden kød eller rester af gryderetter med kylling eller grønsager.

Du kan også opvarme kogte æg i tomatsovsen, bruge kogte bønner, eller kartofler. Lav evt en kartoffelsalat. Kogte gulerødder og andre rodfrugter - enten i små stykker eller som mos - kan også bruges.

Du kan også prøve med rester af kartoffelmos - giv den evt. lidt krydderier eller krydderurter - eller anret pandekagen med yoghurt, hytteost eller fetaost. Smag evt. yoghurten til med krydderier eller krydderurter.

Yakimeshi betyder stegte ris på japansk og er en perfekt måde at bruge kogte ris og rester af grønsager, skaldyr, fisk og kød. 

I en kinesisk variation tilsættes æggene før risene, og kinesere og japanere bruger forskellige typer ris - men du bruger bare de ris, du har i overskud.

En grundopskrift består af:

• Hvidløg
• Kogte ris
• Sesamolie
• Forårsløg
• Æg

Det hele svitses i en wok ved høj varme. Når den er næsten færdig, skubbes risene til side, og der tilsættes to eller flere piskede æg, som røres rundt som røræg og efterfølgende blandes med resten af retten.

Brug resterne:

I Japan bruger man, hvad man har. Fx:

• Svampe
• Løg, porrer, purløg, karse
• Fintsnittede gulerødder, salat og andre grønsager. En rest blandet salat med tomat og agurk kan fint bruges.
• Kød, fisk, skaldyr - brug hvad du har.
• Smages til med "det du har i skabet": Fx soja sauce, ingefær, bouillon, chili, fiskesauce, krydderurter, salt og peber.

Stegte ris - Thailand og Sydøstasien

Alle steder i Asien bruger man rester af ris i nye retter. Du kan også fint bruge en rest nudler eller pasta, hvis du har.

Brug dine rester:

Brug rester af kogte ris ofte sammen med wokgrønsager, fx:

• Tyndtskårne gulerødder
• Broccoli
• Løg
• Grønne bønner
• Squash
• Kød, fisk eller skaldyr.

I det thailandske køkken bruger de ofte

• Kokosmælk og tomater som basis
• Smag til med chili, kaffirlime blade, citrongræs, limefrugter, fiskesauce og grøn og rød karry
• Friske krydderurter, peanuts eller nødder ved servering.

Hvis du laver thaisuppe, kan du også altid komme et par skefulde kogte ris i suppen.

Det mexicanske køkken byder på chili, chokolade, spidskommen og andre varme krydderier.

Desuden bruger de gerne majs, tomater, avokado, ris og bønner i deres madlavning.

Tortillas spises til nærmest alle måltider og er sammen med taco fantastisk gode at bruge til mange af de små rester af kød, bønner og grønsager. Brug fx majs, peberfrugter, kartofler, søde kartofler, tomater og agurker i. 

Ofte blander mexicanerne kød og grønsager med tomatsauce eller gratinerer tortillas eller nachos med rester af ost.

Tortillas og tacos kan også spises med guacamole og creme fraiche eller andre surmælksprodukter.

Mexicansk mad er oplagt på en OverskudsOnsdag, hvor du kan servere de små rester i skåle som buffet og selv lade familiemedlemmerne bestemme indholdet i deres tortillas.

Brug dine rester:

• Tacoskaller eller tortillas - evt. nachos. De kan undværes, så spiser man bare retterne på en tallerken, gerne sammen med kogte ris
• Rester af oksekød, svinekød eller kylling. Gerne tilberedt med sauce af forskellig slags.
  Mest mexicansk er chili con carne, men en rest bolognese, frikadeller eller karrysauce kan sagtens bruges.
• Kogte eller stegte kartofler - eller sød kartoffel
• Kogte ris
• Kogte bønner eller kikærter, evt. fra dåse
• Revet ost
• Majs
• Ærter
• Peberfrugter
• Agurker
• Tomater.
  Evt. finthakkede med løg og krydderurter eller kogt som tomatsauce
• Avocado.
  Evt. som guacamole: Mos avocadoen og smag til med løg, lime/citron, salt, hvidløg, chili, peber og spidskommen og stødte koriander efter smag.
• Dressing lavet af creme fraiche eller andet surmælksprodukt.
  Smag til med hvidløg, friske krydderurter, chili, spidskommen eller stødte koriander efter smag.

Du behøver selvfølgelig ikke det hele. Tilpas ugens udvalg efter hvilke rester du har, og hvad familien kan lide.

Mellemamerika

Længere sydpå i Nicaragua og Costa Rica, er gallo pinto nationalret, der spises både morgen, middag og aften - oftest med tortillas til. Navnet betyder rød hane.

Brug dine rester:

Gallo pinto meget simpel at lave. Det er en blanding af kogte ris og bønner (du kan bruge kidney bønner fra dåse), der steges på en pande.

Tilsæt evt. løg, oregano, hvidløg og spidskommen.

Retten kan spises med ketchup - det er dog ikke noget, man gør i Mellemamerika, med mindre man er udlænding...

Poke bowl stammer oprindeligt fra Hawaii og består traditionelt af rå fisk, ris og friske grøntsager, som lægges seperat i den samme skål.

Retten er blevet meget populær og egner sig godt til brug af rester udover fisk. Har du kogt fisk, ris fra dagen før, grøntsager eller kylling, kan de nemt bruges til en poke bowl.

Ved at bruge det, du allerede har, kan du lave et frisk måltid og samtidig reducere madspild.

Brug dine rester:

• Kogte ris, perlebyg eller bulgur (lægges i bunden)
• Kødrester som f.eks. fisk, kylling eller svine- eller oksekød i tern
• Evt. kogte æg, røræg, bønner (fx edamame)
• Avocado, gulerod eller agurk skåret i små bidder
• Sesamfrø, hørfrø, nødder
• Sauce: sojasauce, miso, tahin, olie/eddike

Smag dig frem og gør bowlen til din egen.

1. Vask hænder
2. Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad som salat og brød
3. Skyl frugt og grønt
4. Varm maden ordentligt op
5. Køl maden hurtigt ned

Det meste mad kan holde sig i mange dage, når det behandles og opbevares rigtigt - og hvis man har styr på køkkenhygiejnen.

Køkkenhygiejne er vigtig både for madens holdbarhed og for, at vi ikke bliver syge. Hænder, skærebrætter og køkkenredskaber kan sprede bakterier mellem forskellige typer mad. Hvis de er rene, er risikoen for sygdomme lav, og når maden ikke smittes med bakterier, kan den også holde sig længere.

Gryderetter og andre varme retter kan opvarmes flere gange uden risiko for sygdom, så længe de kommer højt nok op i temperaturer og køles hurtigt ned igen.

Sørg for at komme rester på køl eller frys og brug beholdere, der er egnet til dette. Fx beholdere med låg, i fryseposer eller stanniol. Mad uden låg eller indpakning er mere udsat for svampesporer og bakterier, og det kan også tørre ud i køleskabet.

Tørvarer har ofte en meget længere holdbarhed, end der står på etiketten, så længe de ikke udsættes for fugt. De opbevares bedst i lukkede beholdere, hvor der ikke er adgang for fugt eller skadedyr.

Hygiejne - hænder, skærebræt og redskaber

Se her, hvorfor det er vigtigt at Vaske hænder (Fødevarestyrelsen).

Husk at hygiejne også gælder skærebrætter, køkkenredskaber og alt andet, der er i berøring med maden.

Brug fx en ren ske eller gaffel, når du tager noget fra et glas, der skal lukkes igen - fx rødbeder, marmelade eller sild. Så "smitter" du ikke resten af indholdet med bakterier og svampesporer, og så mugner og rådner indholdet ikke så hurtigt. Det samme gælder leverpostej og smøreost.

Hvad betyder datomærkningerne?

Datomærkningen er en garanti fra producenten, men ofte kan især tørvarer og konserves holde sig meget længere. Endda somme tider i årevis efter datomærkningen. Så brug dine sanser, inden du kasserer maden. Det er fx nemt at bedømme, om mælken er frisk eller sur, ved at dufte til den.

Fødevarer kan mærkes med både "mindst holdbar til" og "bedst før". Fødevarestyrelsen forklarer forkellen mellem de to mærkninger her.

Genopvarmning

I gamle dage sagde man, at mad kun måtte overnatte en enkelt nat i køleskabet - men det er en myte, fra dengang køleskabe ikke var, som de er i dag.

Hvis du blot sørger for at varme maden op over 75 grader i nogle minutter, så bliver holdbarheden nærmest nustillet. 75 grader er fx når retten koger eller damper kraftigt.

En sammenkogt ret kan som tommelfingerregel holde sig 3-4 dage i køleskab. Men varmer du den op igen på 3.- eller 4.-dagen, vil den således kunne holde sig yderligere 3-4 dage på køl, uden at det medfører en sundhedsrisiko.

Du kan derfor godt opvarme den samme ret flere dage i træk, så længe den når op over 75 grader og køles hurtigt ned igen (til under 10 grader på 3 timer).

Bruger du mikrobølgeovnen til at genopvarme retter, så husk at røre i den undervejs, så hele retten kommer over 75 grader.

Bruger du ovnen til at opvarme fx lasagne eller andre retter i fade, kan du med fordel lægge stanniol over retten, så maden ikke tørrer ud.

Køl maden hurtigt ned

Det er lige så vigtigt at køle maden hurtigt ned som at varme den grundigt op.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at rester fra aftensmaden køles ned til under 10 grader, inden der er gået 3 timer. Opbevar herefter maden på køl ved 5 grader, for at undgå at bakterierne vokser og giver risiko for sygdomme.

• Sæt maden på køl hurtigst muligt, når den er dampet af
• Ompak maden i mindre portioner i beholdere beregnet til mad
• Vælg flade beholdere – jo tyndere laget af mad er, jo hurtigere køler det af.
• Brug lufttætte beholdere, så bakterierne får så dårlige forhold som muligt
• I vinterhalvåret kan du afkøle en gryde med mad hurtigere udenfor, inden du evt. ompakker maden og sætter den i køleskabet eller i fryseren.

Holdbarhed på køl

Det er vigtigt, at maden ikke står for længe på bordet eller i sommervarmen for den sags skyld.

Men må man sætte varm mad i køleskabet? Og hvor længe kan maden holde sig i sommervarmen - eller på køl, hvis strømmen går?

Det giver Fødevarestyrelsen dig svar på her

En ting er at se på madens datomærkning. Men når man så har åbnet den, eller det er mad, man selv har tilberedt - hvad så?

Fødevarestyrelsen giver følgende tommelfingerregler om varers holdbarhed i køleskabet:

Kød og pålæg

• Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage.
• Andre kødsorter: 2-3 dage.
• Råt kød, udskåret: 1-2 dage.
• Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag.
• Råt fjerkræ: 2-4 dage.
• Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. (Spegepølse og lignende har længere holdbarhed)
• Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.

Fisk - rå og tilberedt

• Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.
• Tilberedt fisk: 1-2 dage.
• Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.
• Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
• Gravet laks: 1-2 dage.

Fiske - hel- og halvkonserves

Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage.
Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn fra dåse: 2-3 dage. Pak om i en anden emballage, der kan lukkes tæt.
Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag.

Mejeriprodukter

• Mælk og fløde: 2-3 dage.
• Surmælksprodukter: 4-5 dage.
• Smør, margarine, fedt: Se datomærkning.
• Skæreost: 3-4 uger.
• Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.

Æg

• Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
• Æggeblommer: 1 dag.
• Æggehvider: 2-3 dage.
• Retter med rå æg: Spises samme dag, som de er tilberedt.
• Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
• Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
• Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.

Hele æg skal blot opbevares over 12 grader og behøver derfor ikke stå i køleskab.

Frugt og grønt

• Brug dine sanser!

Holdbarhed på frost

Det kan være svært at undvære en fryser, fordi den både kan forlænge holdbarheden af resterne og giver mulighed for at udnytte gode tilbud i supermarkederne.

Mad kan dog ikke holde evigt i fryseren. Konsistens, duft og smag ændrer sig efter noget tid.

Du bliver dog ikke syg af at spise mad, der har ligget længere tid på frost, for bakterievækst stopper ved minus 10 grader celsius. Det er blot madens kvalitet, der bliver forringet.

Hvor længe holder maden sig på frost 

• Mager fisk: 3-6 måneder
• Fed fisk: 2-3 måneder
• Fede kødtyper: 3 måneder
• Magert kød: 6 måneder 
• Bagværk, fedtholdigt: 2-3 måneder 
• Bagværk, magert: 4-5 måneder 
• Frugt: 10-12 måneder 
• Grøntsager: 6-12 måneder
• Mælkeprodukter: 3 måneder
• Hele æg og blommer: 6 måneder
• Madrester og færdigretter: 3 måneder

Fryseren er din ven!

Men fryseren kan også blive en endestation for mad, du aldrig får spist - også kaldet holdeplads for UFO'er (Uidentificerbare Frosne Objekter). Hold derfor godt øje med fryseren, når du holder OverskudsOnsdag.

For at undgå for mange UFO'er i fryseren anbefaler vi, at du altid 

• vælger en fryseemballage, der er tæt for vanddampe og aromastoffer, og slutter tæt om fødevarerne.
• skriver dato på emballagen
• holder øje med indholdet på OverskudsOnsdage, hvor de mange mindre rester hurtigt kan bruges til De 6 P'er, i vafler eller anden restemad.

Husk også at de små rester kan fryses:

• Mælk, ost, smør og æg kan uden problemer fryses ned.
• Nogle gange bliver osten "skør", men kan stadig bruges som revet ost på fx en pizza eller pasta. Fløde kan godt finde på at skille, men kan sagtens bruges i sovs eller en gryderet.
• Fond fra suppen kan fryses ned i små portioner
• Og det kan vafler - De 6 P'er - og alle de andre resteretter selvfølgelig også

Pak ind - i den rigtige emballage

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken emballage eller indpakning du vælger til dine madrester. 

Vælger du den rigtige emballage, kan det betyde, at din mad holder sig længere.

• Sørg for at emballagen er godkendt til fødevarer. Så undgår du, at uønsket kemi fra emballagen overføres til dine madvarer. Skraldeposer er fx ikke gode til at opbevare mad i, mens fryseposer er beregnet til at fryse mad.
• "Glas og gaffel" symbolet viser, at emballagen er godkendt til fødevarer. Men det er ikke obligatorisk at bruge mærket.
• Hvis du fx opbevarer dine rester på køl eller frost og senere vil opvarme dem i mikroovn, er det nemmere, hvis emballagen kan holde til de forskellige temperaturer og ikke smelter i mikroovnen.
• Sørg for at maden er dækket til med et låg, eller at der er slået knude på fryseposerne.
  Så undgår du, at maden smittes med bakterier eller tørrer ud i køleskabet eller på frost - dermed holder den sig længere.

Forbrugerrådet Taenk giver yderligere råd om opbevaring af fødevarer her.

KøleskabsTetris

En måde at sikre, at mad ikke bliver for gammel i køleskabet, er KøleskabsTetris.

Det betyder, at du hver dag fremrykker ting på hylderne, som skal spises først. Du kan også reservere en hylde i køleskabet til OverskudsOnsdag eller madvarer, der skal spises først.

Med en "OverskudsOnsdag hylde" ved alle i familien, at her må man altid gerne tage resterne til mellemmåltider og natmad - også selv om det ikke er onsdag.

Du kan selvfølgelig også lave en hylde med "må ikke spises". Den er reserveret til fx aftensmaden eller gæster. Skulle der være rester, flyttes de senere over på "OverskudsOnsdag" hylden.

For de fleste er højtiderne et tidspunkt, hvor vi samles med familie og venner.

Men ud over glæden ved at se Moster Oda og Preben fra folkeskolen - som du ikke har set siden sidste år - er maden i højsædet.

Som vært vil man gerne sikre, at der er rigelig mad. Men bagefter ender man ofte med flere rester, end man kan nå at spise.

Med udgangspunkt i julen kommer vi her med ideer til, hvordan du sørger for rigelig mad - samtidig med at du får brugt resterne.

Ideerne kan selvfølgelig også bruges til andre højtider og sammenkomster.

Drys lidt MadMod på retterne - så lover vi en ordentlig fest! Også dagen efter.

En af vejene til mindre madspild er at vide, hvor meget mad, der er behov for.

Professionelle køkkenfolk beregner ca. 500-700 gram mad per voksen.

Hvis der er mange retter på bordet, behøver du ikke lave fuld portionsstørrelse af det hele.

Forslag til en 3-retters menu:

Holder du fødselsdag med tre retter mad, skal du per gæst beregne

• 1x forret
• 1,5x hovedret, da det ikke er alle, der tager en portion mere
• 1x dessert

En traditionel dansk julefrokost kunne bestå af:

• 2 slags fisk med brød og smør
• 2-3 slags kødretter med tilbehør
• 1-2 slags grønsagsretter, fx grønlangkål eller rå rødkålssalat
• 1-2 slags ost med lidt frugt og lækkert brød eller én dessert (fx kage med risalamande eller frugtsalat)
• Lidt sødt til kaffen, fx småkager eller konfekt.

Meget mad ender sine dage, fordi det bare bliver sat ud i køkkenet, men ikke sat på køl.

Men hvis vi hjælpes ad, kan maden hurtigt pakkes i poser eller bøtter og sættes på køl.

Sæt en rulle fryseposer og plastikbøtter med låg klar i køkkenet på forhånd og sørg for at have plads nok på køl og frost.

Har du et uopvarmet rum – fx en udestue, kan du opbevare noget af maden i den natten over, når temperaturen er under 5 C.

Oprindeligt var doggy bags "rester til hunden", som man fik med hjem fra restauranter, men er i dag noget, man kan bede om på mange restauranter - og selvfølgelig også få med hjem efter en familiefest.

Doggy bags med rester vil glæde mange enlige, der nyder godt af den hjemmelavede mad, de kun sjældent vil lave til én person.

Resterne vil også glæde studerende, der læser til eksamen i julen, fordi maden blot skal varmes.

Anret ugens rester som buffet á la OverskudsOnsdag. Men du behøver ikke vente til om onsdagen...

Brug dine rester - med inspiration fra julen:

• Lav andeburger med rødkål og kartofler
• Lav flæskestegssandwich med ristet franskbrød, rødkål og brunede kartofler
• Lav brasekartofler - også af de brunede kartofler
• Lav biksemad af blandede kødrester og kartofler. Spis rødkål til.
• Svits salater eller snittet kål på panden, også hvis de er blevet lidt slatne. Giv dem evt. lidt sur-sød sovs eller soya. Tilsæt sesamfrø, kerner eller nødder, hvis du har
• Lav vafler af risalamanden og spis dem med kirsebærsauce eller frugtsalat
• Spis vafler med pålæg, fx sild, leverpostej eller frikadeller
• Du kan også komme en rest grønlangkål og juleskinke i en vaffeldej. Spis dem fx med sennep. Bruger du rødbeder, skal de hakkes fint.

Brug inspirationen til andre højtider og find selv på mere.

Alle madrester kan komme i Madaffald.

Servietter og køkkenrulle må også komme med ned i spanden.

Bare husk at pakke madaffaldet ind, inden du smider det i beholderen udenfor.

Luk poserne med en tæt knude (ballonknude), så undgår du skadedyr og ulækker lugt i skraldespanden.